Disclaimer: Oplysningerne i denne artikel er ikke, og kan ikke erstatte, juridisk rådgivning
Når en af vores kære går bort, efterlader de sig ofte en række ejendele, værdier og gæld, som tilsammen udgør et dødsbo.
Men hvad indebærer et dødsbo mere konkret, hvem er ansvarlig for at håndtere det, og hvilke muligheder og rettigheder har man som arving? I denne guide giver vi dig et grundigt indblik i, hvad et dødsbo er, og hvordan du bedst tager hånd om alt det juridiske og praktiske.
Hvad er definitionen på et dødsbo?
Et dødsbo er den samlede betegnelse for alle ejendele, værdier og gæld, som en afdød person efterlader sig. Dette kan omfatte alt fra fast ejendom, smykker og bil til kontanter, indestående i banker osv.
Selve dødsboskiftet handler om at gøre boet op – altså at få overblik over den afdødes samlede formue og forpligtelser. Herefter skal arven fordeles mellem arvingerne i overensstemmelse med afdødes testamente eller arveloven. Denne proces kan være både tidskrævende og kompliceret, hvilket gør det vigtigt at have styr på, hvad et dødsbo indebærer, og hvilke ting man skal tage stilling til.
Hvem er ansvarlig for at behandle et dødsbo?
Når en person dør, er det arvingerne, der bliver gjort ansvarlige for at behandle dødsboet. Ejeren af dødsboet kan være den længstlevende ægtefælle eller børn og andre arvinger.
Som arving skal du beslutte dig for, hvad der skal ske med dødsboet. Dette skal ske i samråd med eventuelle andre arvinger og under vejledning af skifteretten. I mange tilfælde vil man udpege én af arvingerne til at styre boet, hvorefter de andre skriver en fuldmagt til denne person.
Det er også muligt at indsætte en advokat som bobestyrer
Selvom arvingerne som udgangspunkt selv står for at behandle et dødsbo, er der mulighed for at indsætte en bobestyrer – oftest en advokat – til at varetage denne opgave. Dette kan ske, hvis arvingerne ikke selv kan eller vil håndtere boet, eller hvis den afdøde har bestemt i sit testamente, at en bobestyrer skal udpeges.
Bobestyreren skal sørge for alle praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med dødsboskiftet. Det indebærer at lave en opgørelse over boets værdier og gæld, informere arvinger og i det hele taget styre processen, indtil boet er endeligt gjort op, og arven er fordelt.
Der vil også blive indsat en bobestyrer i andre tilfælde, eksempelvis i følgende tilfælde:
- Alle arvinger er insolvente
- Arvingerne er mindreårige
- Der er ingen arvinger efter den afdøde – eller der er tvivl herom
- Boet er insolvent
De øvrige skifteformer
Foruden nogle af de allerede omtalte er det værd at kende til tre øvrige skifteformer – henholdsvis boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo. Vi kommer med en kort introduktion til disse skifteformer herunder:
Boudlæg
Hvis den afdødes formue ikke overstiger 51.000 kr. (2024-tal), kan arvingerne vælge at få boet udlagt som et boudlæg – også kendt som begravelsesudlæg. Man overtager ikke forpligtelser m.v. ved boudlæg.
Ægtefælleudlæg
Hvis afdøde var gift, og den samlede formue ikke overstiger 870.000 kr. (2024-tal), kan ægtefællen få hele boet udlagt til sig. Ægtefællen overtager så ansvaret for afdødes gæld og værdier. Der skal ikke betales boafgift til staten i denne situation.
Uskiftet bo
Hvis den længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo, beholder denne rådighed over hele afdødes formue. Uskiftet bo er dog betinget af, at ægtefællerne havde delingsformue (fælleseje), og at der ikke er særbørn involveret. Hvis der er særbørn fra andre forhold, er det et krav, at førstafdødes særbørn giver samtykke til det. Øvrige betingelser skal ligeledes være opfyldt.
Hvor lang er behandlingstiden typisk for et dødsbo?
Hvor lang tid det tager at behandle et dødsbo afhænger af flere faktorer. Generelt kan behandlingstiden være forskellig fra skifteret til skifteret, ligesom kompleksiteten af det pågældende dødsbo og eventuelle tvister mellem arvingerne også spiller en rolle.
Som udgangspunkt kan man sige, at jo mere kompliceret et dødsbo er, desto længere tid tager det at behandle. Hvis der eksempelvis er tale om en større formue, eller hvis dødsboet består af fast ejendom, udenlandske aktiver eller lignende, vil processen typisk tage længere tid end ved et mere simpelt dødsbo.
Når processen er afsluttet, og skifteretsattesten er blevet udstedt, vil dødsboet kunne ryddes. Attesten er nemlig et bevis på, at arvingerne kan råde over boet.
Kilder:
